Hvordan fungerer pointgivning i kortbane-speedskating?

Kortbane
pointgivning i speedskating på kortbane

Short track speed skating er ligesom de fleste racing-sportsgrene fokuseret på at se, hvilken deltager der kan gennemføre løbet hurtigst. Selv om dette overordnede koncept kan virke simpelt, har short track en række forskellige formater og scoringsregler. Læs videre for at få mere at vide om, hvordan pointgivning fungerer i short track speedskating.

Indholdsfortegnelse

Scoring af internationale skøjteløbskonkurrencer

Ikke-olympiske internationale konkurrencer som f.eks. verdensmesterskabet i kortbane-hastighedskating anvender et pointsystem, der tildeler point til skøjteløbere på grundlag af deres placering i et løb. I henhold til reglerne i den internationale skøjteunion, Deltagere, der slutter blandt de otte bedste, optjener point i værdierne 34, 21, 13, 8, 5, 3, 2 eller 1 fra henholdsvis førstepladsen til ottendepladsen. Den skøjteløber med den højeste pointværdi går videre til de næste runder af et løb eller til sejren helt og holdent, mens de med lavere pointværdier bliver elimineret. Tiderne og pointsystemerne fra internationale konkurrencer bruges til at kvalificere short track-skøjteløbere til de olympiske lege.

Pointgivning i individuelle løb

Ved olympisk short track speed skating bruges blot en deltagers eller et stafetholds tid som deres score, når de konkurrerer i en række runder fra de indledende heats til finalerne. En atlets placering i hvert løb er afgørende for, om de går videre til finalen. Den første runde af løb er indledende konkurrencer kendt som heats, anden runde er kvartfinalerne, tredje runde er semifinalerne, og fjerde runde er A- og B-finalerne..

500m/1000m-løb

500m- og 1000m-løbene består af 16 løb hvor hver atlet vil have deltaget i fire løb, efterhånden som runderne skrider frem. Løbene består af otte separate løb med fire deltagere pr. løb (i alt 32 skøjteløbere). De to bedste skøjteløbere i hvert løb går videre til kvartfinalerne, hvor de resterende 16 skøjteløbere igen kører i grupper af fire, hvor de to bedste i hvert løb går videre til semifinalerne. De resterende otte løber igen i grupper af fire i semifinalerne for at afgøre, om de går videre til A-finalerne eller B-finalerne.. Første- og andenpladsen fra hvert semifinaleløb går til A-finalerne, hvor der uddeles medaljer, mens tredje- og fjerdepladsen i hver semifinale går videre til B-finalen, hvor placeringen afgøres.

1500m Løb

1500m-løbet begynder med 36 deltagere, som løber seks ad gangen. Det foregår over tre runder, hvor man går fra heats til semifinalerne (tre løb mellem 18 skøjteløbere) og endelig til finale A og finale B. De tre bedste skøjteløbere går videre til de næste runder, mens de tre dårligste skøjteløbere bliver elimineret. Ligesom i 500m- og 1000m-løbene konkurrerer de tre øverste grupper i semifinalerne om en medalje i finale A, mens de tre nederste grupper i semifinalerne konkurrerer om en placering i finale B.

Pointgivning i olympiske stafetløb (3000/5000m)

Traditionelle stafetløb i short track skating består af otte hold på fire personer, der konkurrerer i runder, herunder semifinalerne og finalerne (finale A og finale B). Kvindernes hold konkurrerer i et 3000-meter-løb med 27 omgange, mens mændenes hold konkurrerer i et 5000-meter-løb med 45 omgange. I modsætning til stafetløb, hvor der er udpegede afleveringssteder til at udveksle staven, en ny skøjteløber kan indsættes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet, undtagen i de sidste to omgange. Semifinalerne består af to løb mellem fire hold hver. De to bedste hold i hver gruppe går videre og kæmper om medaljer i finale A, mens tredje- og fjerdepladserne kæmper om en placering i finale B.

Blandet stafetformat

Den blandede stafet er en ny formel tilføjelse til de olympiske lege, som fik premiere ved legene i Beijing i 2022. Det er et løb på 2000 m, 18 omgange, hvor et firepersoners stafethold bestående af to mænd og to kvinder deltager.. Selv om deltagerne stadig i nogen grad kan lægge en strategi for, hvornår de skal inddrage deres holdkammerater som i det traditionelle stafetløbI det blandede stafetløb skal løberne deltage i følgende rækkefølge: kvinde, kvinde, mand, mand, mand, kvinde, kvinde, kvinde, mand, mand, mand.. Den følger det samme placeringsformat som den traditionelle stafet, med semifinaler med otte hold og A- og B-finaler.

Oversigt over kapsejladsregler

Individuelle løb

  • Skøjteløbere må ikke bevæge sig uden for den anviste bane.
  • Skøjteløberne skal starte fra målstregen, når skuddet lyder.
  • Skøjteløbere må ikke sænke farten unødigt eller med vilje hæmme deres modstandere på nogen måde (dvs. blokere, skubbe eller snuble).
  • Skatere skal gennemføre løbet, medmindre en skade eller diskvalifikation forhindrer dem i at gøre det.
  • Skøjteløbere må ikke skifte bane, når de nærmer sig målstregen.

Stafetløb

  • Stafettens hold kan til enhver tid tilføje en ny holdkammerat, undtagen på de sidste to omgange.
  • I blandede stafetløb skal de to kvindelige deltagere løbe først, derefter de to mandlige deltagere, efterfulgt af begge kvinder endnu en gang og sluttende med to mænd.
  • Skøjteløbere kan give deres holdkammerater et rimeligt skub for at hjælpe med at opbygge momentum, når de skifter sving.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvordan fungerer pointgivning i short track speed skating?

Pointgivning i speedskating på kortbane er baseret på en skøjteløberes placering i løb over en række runder. I ikke-olympiske ISU-baserede konkurrencer som World Cup'en giver et pointsystem point til de otte bedste deltagere i løbet af runderne, hvor førstepladsen får flest point og ottendepladsen færrest point. Pointene lægges derefter sammen gennem runderne for at eliminere langsommere skøjteløbere og i sidste ende udpege en vinder. De olympiske short track-skøjteløbere får point alene på baggrund af deres tid, og de eliminerer også lavere placeringer i løbet af en række runder.

Hvordan fungerer speedskating på kortbane ved de olympiske lege?

Ved olympisk speedskating på kortbane bruges deltagerens tid som point. En atlets placering i hvert løb over en række runder afgør, om de går videre til finalerne. Den første runde af løb er indledende konkurrencer kendt som heats, som giver den bedste halvdel af skøjteløberne adgang til kvartfinalerne, semifinalerne og finalerne A og B. Finale A giver medaljer til de bedste skøjteløbere, mens finale B bestemmer placeringen for de langsommere skøjteløbere fra semifinalerne. I 500m- og 1000m-løbene er der heats, kvartfinaler, semifinaler og finaler; i 1500m-løbet er der heats, semifinaler og finaler; i stafetløbene er der kun semifinaler og finaler.

Hvordan påvirker en fejlstart din score i speedskating på kortbane?

Når en skøjteløber starter før signalet ved løbets start, kaldet en falsk start, udsteder målmændene en advarsel ved første overtrædelse. Anden forseelse medfører oftest diskvalifikation eller i nogle tilfælde en tidsstraf. I olympisk skøjteløb medfører den anden forseelse diskvalifikation.