Hvad er reglerne for trampolin?

Trampolin
hvad er reglerne for trampolin?

Trampolinspring er en ekstremt hård sport, og det kræver meget tid og kræfter at mestre den. Atleterne bliver bedømt ud fra deres præstationer i forbindelse med luftstunts, hvor de bruger en trampolin som drivkraft. Denne sport blev indført i 2000 ved de olympiske lege, og siden da har Kina været det dominerende land. Sporten udøves af både kvindelige og mandlige atleter, men de konkurrerer ikke sammen. Der er et utal af færdigheder, som disse atleter anvender for at opnå den bedst mulige score.

Indholdsfortegnelse

Udstyr

Gymnastik Trampolin

Det udstyr, der er nødvendigt til konkurrencetrampolinspring, afhænger i høj grad af den færdighed, som du udfører. Atleterne bruger kun deres uniform og trampoliner. Trampolinerne er meget forskellige og varierer afhængigt af præstationen. Der er to grundlæggende trampoliner, som konkurrencedeltagerne bruger til deres præstationer. De omfatter den dobbelte minitrampolin og tumlebanen. Den dobbelte minitrampolin måler ca. 5 meter i længden og 3 meter i bredden. Denne trampolin bruges til de fleste former for trampolinspring, mens tumlebanen kun bruges til tumbling.

Typer af trampolinspring

Mange tror, at der kun er én disciplin inden for trampolinsporten, men den består faktisk af fire forskellige underkategorier, som omfatter trampolin, synkroniseret trampolin, dobbelt minitrampolin og tumbling.

Trampolin er den disciplin, der svarer bedst til folks opfattelse af trampolinspring. Denne disciplin omfatter kun én atlet, og de konkurrerer for at få den højest mulige score af dommerpanelet. Denne disciplin omfatter ti færdigheder, som atleten skal kombinere for at fuldføre sin rutine.

Den næste rutine er synkroniseret trampolin. Denne disciplin omfatter to atleter, der laver nøjagtig det samme som den individuelle trampolin, men gør det sammen med en partner, og scoren bestemmes af to faktorer, rutinens sværhedsgrad og synkronisering mellem atleterne.

Den tredje form for trampolin er den dobbelte minitrampolin. Denne form anvender de samme regler og pointgivning som individuel trampolinspring, men atleterne bliver bedømt på to forskellige færdigheder på en mindre trampolin.

Den sidste form for trampolin er tumbling. Denne form er den eneste, der ikke udføres på en standardtrampolin eller en lignende. Tumbling udføres på en tumlebane, hvor atleterne bliver bedømt på otte færdigheder på en 25 meter lang bane.

Scoring

Scoringspaneler til gymnastik

Scoring i trampolinspring er enkel, men er opdelt i mange facetter. Dommerne ved de olympiske lege i Tokyo vil bestå af ni eksperter. Disse eksperter er opdelt i tre kategorier:

  1. Dommerpanelets formand: bedømmer flyvetiden og den horisontale forskydning
  2. To sværhedsdommere: dommere, der bestemmer sværhedsgraden
  3. Seks udførelsesdommere: dommere, der bestemmer, hvordan forestillingen skal udføres

Trampolin scoring er opdelt i to forskellige scoringer. Den ene score repræsenterer sværhedsgraden, og den anden bestemmer udførelsen af præstationen.

Sværhedsværdien starter ved nul, og der lægges point til alt efter, hvor svær rutinen er. Den mest almindelige score for mænd er en score på omkring 15-16 og en score på 13-14 for kvinder.

Det næste niveau af pointgivning er for udførelsen. Udførelsespointet fungerer på en anden måde, idet det starter ved 10, og der trækkes point fra for fejl i udførelsen.

Da disse to scoringer er forskellige, er det vigtigt at forstå den vægt, som hver score får. Selv om sværhedsgraden er et højere tal, er det faktisk udførelsesgraden, der vejer tungere for præstationen.

Yderligere scoringsregler

Der er blevet tilføjet nogle nye scoringsregler for atleterne. Disse omfatter flyvetid og horisontal forskydning. Flyvetid blev tilføjet i 2011 og er den tid, som en atlet tilbringer i luften under sin præstation. Dette måles af en maskine og betjenes af dommerpanelet for at bestemme den endelige score for atleten. Flyvetiden er en scoringsmekanisme, som dommerne bruger til at bestemme kvaliteten af præstationen.

En anden ny regel, der bliver indført i Tokyo-spillene, er den horisontale forskydning. Dette beskriver afvigelsen af landingspositionen uden for den midterste boks. Dybest set beregnes den afstand, som atleten skaber fra midterboksen, og fratrækkes fra scoren. Fradragene varierer fra 0,1-0,3 af de ti mulige point, man kan score. Dette kan have konsekvenser for atleterne, som nu skal lande direkte i midterboksen, eller i det mindste meget tæt på den.

Fradrag

Dommernes fradrag er udelukkende baseret på kroppens stilling i de forskellige bevægelser i opvisningen. Hvis f.eks. en atletens forventede position på toppunktet af et træk burde være lodret, mister han/hun point for den grad, hvor han/hun er forkert. Fradragene varierer typisk fra 0,0 til 0,3 fra den endelige score. I professionel trampolinspring kan dette fradrag af point betyde, at man taber kampen.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad sker der i en tie in trampolin?

Når der er uafgjort, er der kriterier, der skal følges, indtil vinderen kan findes. Dommerne følger disse fire kriterier i rækkefølge, og når der er opnået uafgjort, kårer dommerne vinderen. Kriterierne er følgende i rækkefølge:

  • Summen af udførelsesresultater
  • Summen af horisontale forskydninger
  • Summen af flyvetidsresultaterne

Hvis alle kriterierne for begge atleter er nøjagtig ens, går de begge videre, og der kan være flere atleter i næste runde.

Hvad er en slutscore i trampolin?

Den endelige score bestemmes af sværhedsgraden, udførelsen, flyvetiden og den horisontale forskydning af atleten. Disse scorer beregnes som et gennemsnit af deres præstationer og tildeles specifikke vægte. Derudover trækkes der også straffe fra præstationen. Den endelige score er summen af alle disse faktorer. En score på 40-60 er det generelle gennemsnit for trampolinpræstationer. Dette kan uundgåeligt svinge afhængigt af atleternes færdighedsniveau.

Hvad er en spotter i trampolin?

En spotter bruges i trampolinspring til at beskytte atleten mod fald, der falder uden for trampolinens grænser. Der er strenge regler for, hvad spottere må og ikke må gøre. Disse omfatter at tale til atleten under opvisningen og at hjælpe udøveren i hans eller hendes rutine. Hvis det konstateres, at spotteren har haft kontakt med atleten under opvisningen, får atleten ikke point for det pågældende pas. Hvis spotteren desuden kommunikerer verbalt med atleten, mister vedkommende 0,3 point på sin samlede score.